Præsentation af MBL Revision
Vi er et mindre revisionsfirma som har eksisteret i godt 25 år. Virksomheden blev grundlag af Laila Rasmussen tilbage i 1994, hvor hun startede selvstændig med Revisionsfirmaet Laila Rasmussen.
Revisionsfirmaet har siden grundlæggelsen betjent SME-segmentet med både klassiske revisionsopgaver samt rådgivningsopgaver indenfor både skat, moms og omstrukturering mv.
Primo 2019 valgte Revisionsfirmaet Laila Rasmussen, at optage Morten Boesen Rasmussen i ejerskabet, hvor de sammen etablerede MBL Revision I/S, som i dag danner rammerne om revisionsfirmaets nuværende struktur.
Vores fokus på SMV-segmentet er uændret trods udvidelsen af ejerkredsen og vi er både stolte, glade og ydmyg over, at få lov til på bedste vis at betjene vores kunder hver dag.
Morten har en revisorbaggrund og har været i branchen i godt 15 år. Mortens fokus har forinden hans indtræden i MBL Revision, ligeledes været på betjening af SMV-segmentet. For at sikre at vores kunder altid modtager den højeste kvalitet i vores ydelser er vi medlem af FSR-Danske Revisorer. Dette sker som et led i vores kvalitetssikring og sikre kunden den nyeste viden hurtigst muligt.